Hvor ender VM-guldet?

Endelig! I en måned har vi ventet på denne dag. Undervejs beriget med den ene gode fodboldkamp efter den anden. Vi har oplevet storsejre, store målmandspræstationer, flotte mål og lækre tekniske detaljer. Men nu er det nu. De forsvarende verdensmestre mod de forsvarende europamestre. Manuskriptet kunne nærmest ikke være skrevet bedre, men hvem skriver slutningen?

VM-finale 2019

USA-Holland

Sådan ser vi kampen:

  • USA er kæmpe favoritter i denne VM-finale. Bevares, Holland er forsvarende europamestre, men de har altså ikke imponeret på spilfronten. Enkelte kampe har de spillet godt, men de har kørt sejrene hjem som et storhold. USA har derimod imponeret i de kampe, især mod Frankrig og England, hvor de til tider var niveauer over.
  • Sari Van Veenendaal skal stå sit livs kamp, hvis Holland skal have en chance. Hun har stået en fremragende slutrunde indtil videre og er vel nok den mest oplagte kandidat til VM’s bedste keeper – tæt forfulgt af svenske Hedvig Lindahl.
  • Holland SKAL have gang i deres offensive spil. USA er for gode til, at hollænderne kan stille sig ned og satse på omstillinger. Det betyder, at Lieke Martens, Van de Sanden/Berensteyn og Spitse skal levere i dag. De er for ofte faldet ud af kampen.
  • Der skal lukkes ned for Megan Rapinoe, der må formodes at starte inde i dag, og de skal have styr på Alex Morgan som opspilsstation. Slutteligt skal de sørge for, at Rose Lavelle ikke får for meget plads, så hun ikke kan slå de afleveringer, der gør ondt på et hold.

Nå, det var jo frygteligt meget med, hvad Holland skal gøre, men hvad med USA?

  • Amerikanerne skal fortsætte deres tempofyldte angrebsspil. Når de spiller hurtigt, er der ingen i verden, der kan følge med. Rapinoe og Heath skal udnytte, at deres direkte modstandere, backsene Lunteren eller Dongen, er til at snakke med 1 mod 1, men også på farten.
  • Det amerikanske midterforsvar skal steppe up til den her kamp. Heldigvis skal de formentlig kun koncentrere sig om en spiller, nemlig Vivianne Miedema, men hun skal heller ikke have meget plads for at levere. Sauerbrunn og Dahlkemper ser ikke alt for imponerende ud.
  • Alyssa Naeher skal være klar, når der er fare på færde. Det bliver formentlig en kamp, hvor hun ikke får det store at lave, men hvor hun pludselig skal levere. Er inden denne slutrunde blevet diskuteret meget ift. niveau, men indtil nu har hun altså været der, når det virkelig gælder.

Hvem vinder: Vi tror på USA. Holland har slidt og slæbt sig til finalen, men nu møder de altså en gigant, som virker til at have et helt andet niveau, end hvad Holland hidtil har mødt. Skal hollænderne have en chance, så må vi være ærlige og sige, at amerikanerne skal ramme en skidt dag, og Holland skal ramme alt. Hvem ved? Det er jo trods alt en VM-finale.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s