Ingen finale til Sverige eller England

Så fandt vi vores VM-finalister, og det bliver altså en finale mellem de forsvarende verdensmestre fra USA og de forsvarende europamestre fra Holland. Det stod klart efter tirsdagens og onsdagens semifinaler.

USA-England 2-1

Derfor vandt USA:

  • Det amerikanske mandskab spillede fra start i et højt tempo, og englænderne havde svært ved at få deres spil til at flyde. Især Rose Lavelle og Alex Morgan gjorde ondt på The Lionesses.
  • England fik ikke lov til at spille på den måde, de gerne ville, nemlig boldbesiddende og spilstyrende. USA var simpelthen alt for dominerende og levnede ikke englænderne meget tid eller plads. Det betød, at englænderne måtte sætte deres lid til hurtige omstillinger og Ellen White, der i øvrigt spillede en rigtig god kamp ift. arbejdsbetingelser.
  • Phil Neville havde valgt, at Nikita Parris skulle spille på toppen sammen med Ellen White, og i stedet spillede Keira Walsh på højrekanten. Det betød, at englænderne aldrig rigtig fik gang i deres ellers frygtindgydende højre side med Bronze og Parris.
  • Målmandsduellen blev aldrig et issue. Bardsley var bænket, vist pga. en skade, og derfor vogtede Carly Telford det engelske mål. Hun kunne hverken gøre fra eller til. Alyssa Naeher viste derimod, at Hope Solo skal lukke i med kritikken omkring målmandsposten. Naeher blev den helt store helt, da hun pillede et straffespark 10 min. før tid.
  • England og straffespark! Englænderne har fået tildelt fire straffespark ved denne slutrunde og kun scoret på et enkelt. Så er det altså også svært at nå VM-finalen.

Sverige-Holland 0-1 (efter forlænget spilletid)

Derfor vandt Holland:

  • Det blev en meget taktisk affære i første halvleg, hvor ingen af holdene for alvor turde risikere noget. I 2. halvleg bølgede spillet frem og tilbage, men da det for alvor gjaldt i den forlængede spilletid, fandt hollænderne ekstra kræfter frem og pressede svenskerne. Først til allersidst fik svenskerne presset på, men uden det for alvor blev farligt.
  • Sari Van Veenendaal stod en fremragende kamp for Holland og virkede sikker i samtlige indgreb og hev også lidt ekstra frem. Specielt en kampafgørende redning, da hun på magisk vis fik viftet Nilla Fischers afslutning på stolpen. Van Veenendaal må sammen med den svenske keeper, Hedvig Lindahl, kæmpe om hæderen som bedste keeper ved VM.
  • Svenskerne virkede tamme og skabte ikke specielt meget offensivt. Det hollandske forsvar fik lukket ned for Blackstenius og Jakobsson, mens Asllani havde det svært på midtbanen.
  • De store hold vinder, selvom de ikke nødvendigvis spiller godt eller er bedst, og det er tilfældet med Holland ved denne slutrunde. Selv i kampe, hvor de har haft det svært, har de alligevel trukket sig sejrrigt ud.

Det betyder altså, at England og Sverige møder hinanden i kampen om bronzen, mens Holland skal forsøge at skubbe USA væk fra VM-tronen. Læs med på lørdag, når vi laver optakt til bronzekampen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s