Vil DBU virkelig gerne have et kvindelandshold?

Ja, det burde give sig selv. Efter to EM slutrunder i træk, der har resulteret i hhv. bronze- og sølvmedaljer, skulle man mene at kvindelandsholdet har bevist at de er værd at investere i. Ikke desto mindre viser de seneste dage, at man kan være i tvivl om hvorvidt DBU virkelig ønsker et kvindelandshold, eller måske rettere sagt, et landshold der stiller krav om de vilkår og rammer, de spiller under.

For det virker ærlig talt som om at man gerne vil kvinderne, når de spiller godt, men helst uden at de skal koste for meget. Og de har jo skabt resultater uden at der er blevet investeret synderligt i dem, hvorfor skulle det ikke kunne fortsætte?

Men først lad os koge det hele ned til det kvinderne forhandler om.

  • Forsikringer: Når spillerne er af sted med landsholdet, er de ikke forsikret af DBU, men af deres egne klubber. Der forhandles om at DBU skal tegne forsikring på de spillere, der er af sted sådan at det i tilfælde af skader, er DBU der er ansvarlige for operation, genoptræning, erstatning etc.

Dette punkt er i øvrigt noget tidl. landsholdsspiller, Kasper Lorentzen, er fanget i, da han under en tur med ligalandsholdet i 2015, blev knæskadet. En skade der senere resulterede i karrierestop. DBU udbetalte en erstatning, men ankede så sagen, fordi de mener at Lorentzen var ansat af FC Nordsjælland og at det derfor er dem (red. FC Nordsjælland), der skal betale erstatningen. Ja, helt logisk lyder det ikke.

 

  • Stipendier; Stipendier bliver tildelt nogle af spillerne i landsholdstruppen og med henblik på at kunne erstatte fx et studiejob, således at spilleren kan træne mere. Disse beløb har ligget på maks. 4000 kr. pr. måned før skat. Dvs. et ekstrabeløb på omkring 2200 kr., når der først er betalt skat. Og det er vel og mærket for dem der modtager mest i stipendieordning. Her forhandler man om et højere beløb, da en del af landsholdsspillerne enten arbejder eller studerer ved siden af, og det vil lette spillernes, i forvejen pressede, hverdag.

 

  • Bonus; Det er først de seneste par år DBU har valgt at tildele kvindelandsholdet bonus for kvalifikationskampe. Her hedder det at man modtager 2500 kr. før skat, uanset resultatet på kampen. Det har vi tidligere skrevet blogindlæg om, læs her. Heldigvis har beløbene, da ændret sig en lille smule siden da.  Det beløb ser man også gerne hævet, således at det igen kan være med til at give spillerne mere økonomisk råderum ift. hverdagen. Samtidig kunne man forestille sig at kvinderne også ønsker bonus for at spille venskabskampe. Og her snakker vi ikke om at lægge til side til pension eller lign., men at spillerne kan skrue ned for bijobs og des lignende.

Da kvinderne sensationelt vandt EM-sølv ved slutrunden i Holland blev hver spiller tildelt en bonus på lidt over 82000 kr. før skat. En bonus som i øvrigt skulle være udbetalt til spillerne senest efter fire uger og hvis deadline DBU overskred.

Så er der også lige det med at det skal være en kollektiv aftale, så man sikrer alle spillere frem for kun enkelte. En i øvrigt fair aftale, som anerkender fællesskabet og alle spilleres vigtighed.

Nu har flere medier og tidl. landsholdstræner, Nils Nielsen, udtalt at kvinderne skal passe på ikke at tabe momentum ift. fodbolddanmark og de flere fans, der er kommet til under slutrunden, men undskyld mig, hvorfor taler vi ikke om DBU? Hvorfor sætter vi ikke spørgsmålstegn ved unionen, der endnu engang ikke anerkender kvinderne og deres præstationer?

Der gik kun få dage efter EM-finalen, før formand Jesper Møller udtalte, at nu skulle Danmark være blandt de fire bedste i Europa og at vi gik efter at vinde VM. Man skulle mene at der med de ord ville følge handlinger og investeringer med.

Og nu står vi så her. Med et landshold der ikke er mødt ind til samling, et landshold som DBU fortsat bliver ved med at behandle som andenrangs borgere. Mit håb med det her blogindlæg er at alle jer der læser det, spreder artiklen og ordet om, at det altså ikke handler om grådige spillere, der stiller høje krav, men om et fodboldforbund, der endnu engang ikke vil investere i kvindelandsholdet.

2 thoughts on “Vil DBU virkelig gerne have et kvindelandshold?

  1. Kurt Bagge-Hansen siger:

    Jeg elsker kvindefodbold, og dem der kender mig ved, at jeg altid har brugt rigtig mange timer på dette område.

    Det er rigtig kedeligt, at det nu er nået så vidt, at spillerne er udeblevet fra en tilsagt landskamp, som nu desværre er blevet aflyst ( Det kan jeg i øvrigt godt forstå, når ingen spillere er mødt ind i landsholdslejren, af hensyn til vore modstandere )

    Denne ulykkelige sag drejer sig desværre ikke kun om økonomi, men i meget høj grad om pression fra Spillerforeningen, som tager både spillerne og DBU som gisler i disse såkaldte forhandlinger.

    Det er rigtig beklageligt, at det nu er kommet så vidt, da kvindefodbolden nu endelig har fået tag i den brede befolkning, medierne og helt afgjort også sponsorerne. Havde man bare haft lidt mere tålmodighed og givet DBU A/S lidt mere tid, så var der nok kommet noget mere økonomi til dette område, som der ellers ikke har været meget økonomi i.

    Håber man finder en løsning – ellers så er jeg bange for, at det er slut med dansk kvindefodbold i landsholds regi.

    Like

  2. Peter siger:

    Jeg tror, at nærmest alle gerne se dem få bedre forhold, men jeg forstår godt, at man taler om at tabe momentum. De har kæmpet i årtier for det, og så risikerer de at tabe det med det samme. Var det ikke værd at spille 1-2-3 kampe på den gamle aftale og så forhandle en ny på plads? Mads Øland virker kun fokuseret på tal, ikke andet.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s