Det lærte vi af Danmark-Belgien

Der var gode ting, og der var mindre gode ting, da Danmark kom godt fra start ved EM med en 1-0-sejr over Belgien.

Vi kaster et blik på nogle af de gode ting fra kampen ­– og også nogle af de ting, der skal arbejdes på frem mod næste kamp.

  • Chancer: Danmark skabte mange gode chancer især i 1. halvleg – og det var noget, der især manglede i testkampen mod Østrig.
  • Line S. Jensen: Midtbaneslideren viste, at hun i den grad hører til på den defensive midt. Solid i nærkampe og viste også flot spil fremad banen.
  • Offensive dødbolde: Danmark så skarpe ud på dødbolde, og stort set alle frispark og hjørnespark blev farlige. Kan vi holde fast i det, skal modstanderne vare sig mod Nadim, Boye og Troelsgaard.

Der var dog også ting, Danmark skal have løftet mod Holland, hvis vi ikke skal ende med at forsvare i 90 minutter.

  • Kynisme foran mål: Ja, Danmark skabte mange chancer, men vi scorede kun et mål. Danmark kunne have punkteret kampen flere gange i 1. halvleg, men kynismen manglede foran det belgiske mål.
  • Sidste tredjedel af kampen: Puha, der blev bidt negle de sidste 25-30 minutter af kampen. Danmark virkede nervøse og blev presset længere og længere tilbage. Vi er et bedre hold end Belgien, og selvom der blev løbet meget i de første 45 minutter, bør man forvente mere af holdet den sidste del af kampen.
  • Nadia Nadim: Det er tydeligt, at angriberen mangler kampform, og spillere og trænere mangler stadig at finde ud af, hvordan vi gør hende bedst. Hun viste i glimt, hvad hun kan, men traf også mange forkerte beslutninger.
  • Dumme advarsler: Dommeren var i sit gavmilde hjørne hvad angik kort, og tre gule af slagsen blev langet ud til Nadim, Nielsen og Røddik. Det var ikke i alle tilfælde velovervejede hændelser, der førte til advarslerne, og det er de danske spillere nødt til at tænke mere på.

På torsdag gælder det værtsnationen Holland, der så rigtig gode ud mod Norge. Især offensiven hos Oranje med Miedema, Martens og Van De Sanden så skræmmende ud, så der venter Danmark noget af en opgave, når de foran et udsolgt stadion skal forsøge at drille Holland.

I dag sparkes gruppe B i gang, og her kan du kl. 18 på Eurosport se Italien–Rusland. Senere på aftenen venter et ordentlig brag, når Sverige møder favoritterne fra Tyskland 20:45. Den kamp kan også ses på Eurosport.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s