Overraskelsernes OL

Der var for alvor overraskelser, da kvartfinalerne ved OL blev afviklet. De forsvarende olympiske mestre fra USA røg ud til undertippede Sverige, Canada sendte franskmændene hjem, og Australien var lige ved at gøre det grimme ved OL-værterne fra Brasilien.

Sverige spillede en taktisk pragtkamp mod USA, og på trods af overvægt af boldbesiddelse til amerikanerne var svenskerne konstant giftige på omstillinger. Den unge Linköping-angriber Stina Blackstenius bragte svenskerne foran, og vi skulle helt hen i 77. minut, før Alex Morgan fik udlignet. Der blev ikke scoret yderligere i kampen og heller ikke i den forlængede spilletid, hvilket betød, at holdene måtte ud i straffesparkskonkurrence. Og her var svenskerne altså køligst og sendte dermed storfavoritterne hjem.

Tyskland var nødt til at hæve niveauet mod Kina, der havde haft en flot turnering. Tyskerne var klart bedst, men vi skulle alligevel helt hen til 76.minut, før Melanie Behringer med et pragtfuldt langskud sendte tyskerne på semifinalekurs.

Kineserne fik den ultimative chance for at udligne, da de fem min før tid fik tilkendt et straffespark, men det blev brændt på det skammeligste. Kineserne havde det svært i kampen og var da også en spiler i undertal fra det 57.minut, da Shanshan Wang (indskifter) på 10 minutter fik to gule kort.

Sensationerne stod nærmest i kø. Canada fortsatte sejrsstimen og sendte Frankrig hjem fra Rio. Canadierne kom foran på mål af Sophie Schmidt kort inde i 2. halvleg, og det havde franskmændene altså ikke noget modsvar til. Kæmpe skuffelse at franskmændene bliver sendt hjem af Canada, og de har altså stadig et stort resultat til gode.

Nattens sidste kamp blev bestemt heller ikke kedelig. De velspillende brasilianere havde problemer med at finde vej til netmaskerne, og på trods af hele 21 afslutninger formåede ingen af skuddene at passere dn meget velspillende Williams i det australske mål. Australien spillede virkelig deres chance, men heller ikke de formåede at score, og dermed måtte holdene ud i forlænget. Her blev der trods massivt brasiliansk pres heller ikke scoret, og for anden gang skulle en af kvartfinalerne afgøres på straffe. Værterne trak det længste strå og spillede sig i semifinalen.

Derfor ser semifinalerne i aften – noget overraskende – således ud:

Kl. 18.00: Brasilien-Sverige

Kl. 21.00: Tyskland-Canada

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s