Sidste runde inden knaldet!

Hvem skal hjem, inden det sjove begynder, og hvem bliver rundens darling? I aften og i nat spilles sidste indledende runde, og der er spændende kampe på programmet.

I gruppe E møder Sverige Kina i en spændende kamp om andenpladsen. Kina vandt overbevisende 2-0 over Sydafrika, hvorimod Sverige fik en ordentlig snitter, da de blev kørt over 5-1 af et sprudlende brasiliansk hold.

Brasilien møder Sydafrika, og her er eneste spændingsmoment, hvor stor sejren til Brasilien bliver. Brasilianerne har været virkelig godt kørende til OL, og redaktionen har svært ved at se, hvad sydafrikanerne skal stille op mod hjemmebanefavoritterne.

I gruppe F står slaget mellem Tyskland og Canada om gruppens førsteplads. Canada ligger noget overraskende nummer 1 efter sejre over både Australien og Zimbabwe. Tyskland startede godt ud med storsejr over Zimbabwe, men skuffede så til gengæld mod Australien, hvor de måtte hente en 0-2-føring og lidt heldigt fik 2-2.

I den anden kamp møder Australien de stakkels afrikanere fra Zimbabwe, der har tabt begge kampe. Australien spiller med masser af selvtillid, så en sejr ligger lige til højrebenet.

I den sidste gruppe er der direkte kamp om andenpladsen, når Frankrig møder New Zealand. Frankrig tabte snævert til USA, mens New Zealand vandt 1-0 over Colombia. Det skal det blive spændende at se, om New Zealand kan overraske, eller om det bliver den forventede sejr fra Frankrig.

USA har, ligesom Brasilien, allerede sikret sig førstepladsen i gruppen og kan derfor spille kampen lidt mere frit, hvorimod Colombia skal vinde for at have en chance for at gå videre til kvartfinalen. Amerikanerne ser dog stærke ud, så mon ikke de også kører den her hjem.

Programmet for i aften/i nat:

Kl. 21.00: Tyskland-Canada

Kl. 21.00 Australien-Zimbabwe

Kl. 00.00: Colombia-USA (TV2)

Kl. 00.00: New Zealand-Frankrig

Kl. 03.00: Kina-Sverige (TV2 Sport)

Kl. 03.00: Sydafrika-Brasilien

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s