USA knækkede Japan på 16 minutter

Der var lagt op til et brag af en finale i nat. De forsvarende japanske verdensmestre kunne blive de første dobbelte verdensmestre nogensinde, og USA ville have revanche efter finale-nederlaget til selv samme Japan i 2011.

Lad det bare være sagt med det samme: Det blev aldrig så spændende, som vi havde håbet på, for amerikanerne var bare her, der og alle vegne – og japanerne fik ikke et ben til jorden.

Allerede efter tre minutters spil kunne anfører Carli Lloyd bringe amerikanerne foran på et indøvet fladt hjørnespark. USA har været giftige på dødbolde under hele slutrunden, og denne kamp var bestemt ingen undtagelse. Japanerne var derimod i den grad på hælene, og yderligere tre minutter efter bragte USA sig foran 2-0 – igen med en ekstremt veloplagt Lloyd som målscorer.

Herefter flød Twitter over med kommentarer om, at England, Frankrig, Tyskland og så videre ville have ydet amerikanerne mere modstand end Japan, men den tror vi faktisk ikke på. De amerikanske spillere var plads for plads et niveau over japanerne, og deres pasningsspil var det meste af kampen knivskarpt.

Det var fuldt fortjent, at USA i går kunne løfte VM-pokalen. (Screendump fra fifa.com)

Det var fuldt fortjent, at USA i går kunne løfte VM-pokalen. (Screendump fra fifa.com)

De regerende verdensmestre var naturligvis dybt rystede, og på to personlige fejl kom USA foran med både 3-0 og 4-0 – efter blot 16 minutters spil. Især Carli Lloyds tredje mål i kampen, og USA’s fjerde, var en kombination mellem en sand perle og et vaskeægte målmandsdrop.

Lloyd viste, at hun i den grad havde selvtilliden i orden, da hun erobrede bolden på USA’s banehalvdel, tog chancen og afsluttede fra vanvittige 53 meter! Den japanske keeper stod egentlig fint placeret, men virkede overrumplet af afslutningen, og da hun skulle løbe tilbage for at tage bolden, fik hun flere gange bagvægt og endte med at snuble halvanden meters penge før mål med det resultat, at hun kun lige fik fingerspidserne på bolden – og det var ikke nok til at holde kuglen ude af nettet.

Lloyds hattrick på blot 13 minutter er det hurtigste nogensinde i en VM-finale – både på herre- og damesiden.

Efter de katastrofale 16 minutter kom Japan egentlig godt igen, og holdet havde flere gode opspil. I det 27. minut viste Yuki Ogimi så endelig lidt japansk kvalitet med en elegant vending, der strøg forbi en glidende Julie Johnston, der nok skulle være blevet på benene i den situation. Ogimi kunne efterfølgende afslutte køligt oppe i venstre hjørne uden chance for Hope Solo, der indtil finalen kun havde lukket et enkelt mål ind.

Japan kom godt ud til 2. halvleg, og på et indlæg i det 52. minut headede amerikanske Julie Johnston bolden i eget mål. 4-2 med knap 40 minutter igen, så der var i princippet tid til at gøre det umulige.

Der er dog visse tidspunkter i fodbold, hvor modstanderen bare ikke må score. Eksempelvis lige efter man selv har scoret – og det var lige præcis, hvad der skete. Bare to minutter efter Japans reducering nettede Tobin Heath og bragte USA på 5-2, og så var det historiske comeback pludselig meget langt væk. Japanerne kom da heller ikke tættere på, og så kunne amerikanerne velfortjent løfte pokalen til stor jubel for de mere end 53.000 publikummer.

Selvom finalen på flere måder blev en spændingsmæssig fuser, så så vi netop det bedste fodbold, vi har set under hele slutrunden, i gårsdagens kamp. Amerikanerne kunne det hele – og lykkedes endda også med det – og så kan man vist ikke tale om ret meget bedre timing.

Du kan se højdepunkter fra kampen her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s