Vi ramte (næsten) plet

Så er gruppespillet afgjort, og de 16 hold, der skal dyste i ottendedelsfinalerne fra på lørdag, er nu fundet. Og vi er stolte over at kunne afsløre, at vores lille kig i krystalkuglen har vist sig at holde (nogenlunde) stik.

Således er – som spået – Canada, Holland, Tyskland, Norge, Japan, Schweiz, USA, Sverige, Brasilien, Frankrig og England videre til næste runde af VM. Spanien er – som det eneste hold på vores liste – ikke med. Videre er også Colombia, Australien, Cameroun, Sydkorea og Kina.

Det betyder, at ottendedelsfinalerne ser således ud:

Lørdag: Tyskland-Sverige og Kina-Cameroun.
Søndag: Brasilien-Australien, Frankrig-Sydkorea og Canada-Schweiz.
Mandag: Norge-England og USA-Colombia.
Tirsdag: Japan-Holland.

Det holdt hårdt for især vores svenske naboer, der med tre uafgjorte gruppekampe i bagagen ikke formåede at skrabe point nok sammen til at nappe hverken første- eller andenpladsen i gruppe D, og holdet var derfor afhængig af andre resultater.

Heldigvis for svenskerne flaskede det hele sig, og Sverige er dermed videre til ottendedelsfinalerne som den dårligste af de fire bedste treere. Dermed står Sverige over for noget af en mareridts-modstander, når tyskerne venter på lørdag kl. 02.00.

Frankrig spillede endelig op til sin favoritværdighed med en 5-0-sejr over et svagt mexicansk landshold. Fuld fransk dominans blev omsat til fem fine scoringer, og især Amandine Henrys mål i det 80. minut vidner om, at der er noget kvalitet at hente hos Les Bleus.

England havde på ingen måde tænkt sig at læne sig tilbage og håbe på det bedste i gårsdagens kamp mod Colombia. Allerede efter 15 minutters spil bragte veteranen Karen Carney briterne foran med 1-0 – en føring, der blev udbygget i det 38. minut, da Fara Williams på straffe scorede til 2-0.

Colombia viste til tider det spil, der har gjort holdet til noget af en publikumsfavorit, men det var, som om samtlige offensive spillere selv ville afgøre det hele på den sidste tredjedel af Englands banehalvdel, og det var simpelthen for forudsigeligt. Lady Andrade reducerede til 2-1 i overtiden, og begge hold er altså videre til ottendedelsfinalerne.

Med en spinkel 0-1-sejr over Costa Rica er Brasilien videre til ottendedelsfinalerne med maksimumpoint som kun det andet hold ud over Japan. Brasilianerne har glimtet i momenter, men vi har endnu til gode at se det fulde potentiale udfoldet. Costa Rica opnåede to point ud af ni mulige, og selvom det ikke lyder af meget, kan holdet være godt tilfredse med sin VM-debut – det blev til uafgjort mod både Spanien og Sydkorea.

Spanien havde kniven for struben før nattens opgør mod Sydkorea. Kun en sejr og et costaricansk nederlag til Brasilien ville sende holdet videre, og spanierne bragte sig da også foran efter 29 minutters spil ved Veronica Boquete. Desværre formåede de ikke at stå distancen, og nederlaget til Sydkorea lød på 2-1 efter 90 minutters spil. Spanien slutter på en skuffende sidsteplads i gruppe E, og det har nok ikke været den VM-debut, Boquete og co. drømte om.

I dag og i morgen er der hviledage, men vi varmer op til de første ottendedelsfinaler igen på lørdag, så kig endelig forbi.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s