Fem måneder i fodboldparadis

VM i Canada er lige om hjørnet, og det er lig med fodboldpause i den svenske liga, Damallsvenskan, da Sverige i modsætning til Danmark skal spille med om trofæet.

Fem måneder er gået, siden jeg (Cecilie) flyttede mit liv til Hässleholm i Sverige for at begynde mit fodboldeventyr i Vittsjö GIK.  Tankerne om, hvad den svenske liga – og et højere niveau – ville kunne betyde for mit spil og mine ambitioner har undervejs fyldt rigtig meget.

Featured image

Efter tre hårde måneder med masser af konditionstræning og tung styrketræning – og ikke mindst frosne tæer – begyndte det, vi altid ser frem til under opstarten, nemlig turneringsstart.

Vi havde første kamp ude mod Piteå, der holder til langt nordpå – tæt på den finske
grænse.  Dagen før kampen kørte vi med bus fra Hässleholm til Malmö, fløj herfra til Stockholm, fløj videre fra Stockholm til Luleå for til sidst at køre en times til i bus til vores hotel i Piteå.

Afstandene i Danmark – med den længste til Fortuna Hjørring på fem timer (med bus) – når på ingen måde de svenske til sokkeholderne.

Før kampen havde jeg talt med nogle af de andre danskere i Damallsvenskan, der gjorde det klart for mig, at Piteå-holdet på hjemmebane ikke ville blive nogen nem kamp – og det på trods af, at Vittsjö GIK sluttede godt foran dem i sidste sæson.

843380

Alle, der har dyrket elitesport, kender følelsen af at blive spændt, lidt nervøs og ikke mindst glæden over, at nu er det nu! Læg så lige til, at der dukkede 1100 tilskuere op for at heppe (primært) på modstanderholdet.

Du læste rigtigt: 1100 tilskuere, der trodsede den bidende nordsvenske kulde. I den danske liga har jeg aldrig spillet for mere end 400, og det kan tælles på en hånd de gange, det er sket.

Efter en hård og intens kamp endte det med en sejr til os på 0-1 og mit første clean sheet i Vittsjö GIK-trøjen.

Herefter fulgte tre kampe mod sidste sæsons nummer et, to og tre, som endte med hhv. en uafgjort og to nederlag. To sejre mod Umeå og AIK blev hevet hjem, og torsdag i denne uge sluttede vi så denne første del af sæsonen af med et 2-0-nederlag til Linköpings FC med mine landsholds-kammerater Pernille Harder og Janni Arnth på holdet.

853649

Det har været en hård indledning med en del svære kampe, men vi har ti point på kontoen – det rækker til en sjetteplads, og er uhyggelig tæt på de sjove pladser i tabellen.

Og hvordan har de fem første måneder så været? Fuldstændig fantastiske!

Jeg har været så privilegeret, at jeg har kunnet fokusere udelukkende på fodbold, og for første gang i mit liv har jeg ikke et arbejde ved siden af for at kunne få tingene til at løbe rundt. Jeg læser dog stadig til pædagog med god hjælp fra min skole og mine klassekammerater, og det er rart at have noget at tage sig til mellem træningerne.

Men det gør en kæmpe forskel, at fokus primært ligger på fodbold, og jeg har en helt anden energi og et helt andet overskud til at træne godt og præstere på topniveau, hver eneste gang jeg har støvler og handsker på.

Vi træner otte gange om ugen, og så er der selvfølgelig også kamp hver weekend. Det er noget, der kan mærkes på formen. Læg dertil, at jeg har medspillere, der i årevis har været professionelle, og det giver fokus og intensitet et nøk opad. Det er fedt at blive presset 100 procent til hver eneste træning.

Kampmæssigt har jeg allerede stået ansigt til ansigt med verdensstjerner som brasilianske Marta, tyske Anja Mittag, hollandske Manon Melis, schweiziske Ramona Bachmann, portugisiske Claudia Neto og danske Pernille Harder. Ja, det er altså ret vildt, synes jeg.

Tilskuermæssigt har jeg lidt tidligere i dette indlæg insinueret, at jeg er imponeret over de mange, der dukker op til kampene – det er jo markant anderledes end i Danmark, men desværre er der sket et fald i interessen i Sverige, og det gælder for alle klubberne.

Måske kan svensk succes ved VM rette op på det…

Mediemæssigt er svenskerne lysår foran Danmark. Som det første land i verden dækker man i Sverige samtlige kampe i Damallsvenskan – og det var altså samtlige kampe, der overhovedet bliver spillet!

839288De kan ses enten på tv4play (via nettet) eller på TV4 eller TV4 Sport, og det har betydet, at mine trofaste støtter har kunnet se kampene – uanset om vi er på udebane i Piteå, Malmö eller på hjemmebane i Vittsjö.

Har det så været det hele værd at rykke teltpælene op og flytte til udlandet?

Selvom jeg sagde mit job op, og jeg efterlod min gravide kone i København, er svaret, at ja, det har været hvert et sekund værd.

Selvfølgelig har jeg savnet min kone, min familie og mine venner, men jeg har fået god støtte fra alle, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige, da jeg satte min underskrift på min hidtil første professionelle fodboldkontrakt.

Alle fotos i dette indlæg er taget af Christer Ejdelind.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s