For et par måneder siden var vi blandt de 17 spillere, der kollektivt valgte at melde os ud af B93/HIK/Skjold primært på grund af dårlig ledelse.

De fleste af os var med, da sammenlægningen af de tre klubber blev en realitet, og mange af os var også med, da holdet spillede under Skjolds faner. Det var derfor ikke nogen nem beslutning.

Der er skrevet meget om årsagerne til bruddet mellem truppen og klubben, men den mest præcise version af sandheden findes her.

Nå, hvorfor nu rive op i noget, der allerede ligger fire-fem måneder tilbage?

Fordi endnu et eksempel på ringe ledelse er dukket op til overfladen, og vi bliver simpelthen så fortørnede over, at det skal være folkene bag, der ødelægger kvindefodbolden.

For få uger siden valgte ledelsen i B1913 (1. division) at fyre førsteholdstræner Helge Thomsen.

Klubben kæmper, som så mange andre,  også med dårlig økonomi, og da træneren blev nervøs for, om han nu også ville få sin løn, tog han kontakt til ledelsen for at få den udbetalt i rater – i stedet for at vente til februar med udbetalingen, som han egentlig i første omgang havde indgået aftale om. Det kostede ham en fyreseddel.

Den nyhed blev modtaget med stor undren i førsteholdstruppen, der har været under Helge Thomsens ledelse i fire-fem år.

Men livet går jo bare videre for os kvindelige fodboldspillere, for vi skal jo bare finde os i de dårlige ledelsesmæssige beslutninger.

Nej, vel skal vi ej.

Det gjorde B1913-spillerne heldigvis heller ikke, og vi nærer den største beundring for, at holdet efterfølgende valgte at vise deres protest over ledelsen ved ikke at stille til start i  den første kamp efter fyringen. Begrundelsen for det findes her.

Selvfølgelig skal økonomien være i orden, før al slags foreningsfodbold kan drives på fornuftig vis, men hvor mange flere tilfælde af dårlige ledelser, der ødelægger udviklingen af kvindefodbold, skal vi se, før nogen tager affære?