Fire fordomme om kvindefodbold

Vi har fundet fire typiske fordomme om os og vores fodboldspil frem (det var ikke svært), og vi tillader os hermed at afkræfte hver og en (og det var heller ikke særlig svært).

1. Det går langsomt
Ja, hvis du ser kamp i kvindernes serie 1, så går det med garanti langsomt. Men det gør det også, hvis du først ser Hobro mod FC Nordsjælland – og derefter Burnley mod Chelsea (hallo for en aflevering, Fàbregas), som vi gjorde i går. Vi har ikke ord for at beskrive den niveauforskel, vi var vidne til.

Derfor: 3F Ligaens kampprogram findes her, og så er det bare med at komme ud og opleve, hvad dansk kvindefodbold anno 2014 kan.

2. De kan ikke sparke bolden ud af feltet
Jo, det kan vi faktisk godt. Men nej, vi sparker på ingen måde lige så langt eller lige så hårdt som mandlige fodboldspillere. Vi kan godt igen tage den der med den fysiologiske forskel, men lad os nu heller ikke spilde spaltepladsen.

Vores råd er, at I nosser jer ud på stadion (ja, vi spiller faktisk på stadion flere steder), men lad nu være med at forvente at se en keeper sparke fra felt til felt, for det kommer ikke til at ske. Nyd i stedet det taktiske og teknisk høje niveau – vi tør godt at garantere, at du vil blive overrasket, hvis du tillader dig selv at give det en chance.

3. Alle er lesbiske
Ja, mange var i hvert fald. For mange år siden. Og du kender garanteret en lesbisk, der har spillet fodbold. Eller kender nogen, der kender nogen, som har hørt, at der er mange lesbiske, der en gang har spillet fodbold.

Sandheden er, at i takt med, at fodboldinteressen hos piger og kvinder er steget, er fordelingen mellem heteroseksuelle og homoseksuelle også rykket. I gamle dage (da den ene af os var helt ny seniorspiller) var der en overvægt af lesbiske – i dag er der en markant overvægt af heteroseksuelle.

Men helt ærligt. Er det ikke mere interessant at tale om, hvorfor der tilsyneladende ikke er nogle bøsser i dansk fodbold? Vi har desværre herhjemme en fodboldkultur, der gør, at det ikke er i orden at være bøsse og fodboldspiller. Den tager vi på et andet tidspunkt.

(Og nå ja, vi kan ikke løbe fra det der med at være lesbiske, da vi som nogle af de få bekræfter fordommen).

4. De tackler ikke
Vel gør vi så! Og også så det giver genlyd på stadion. Vi har spillet sammen med mange, der ville give deres højre arm for lidt regn, så de kunne lave ’de mega-gode lange’ glidende tacklinger. Vi nøjes dog ikke med kun at tackle, når vi spiller på regnvådt græs. Her er et godt eksempel fra en kunstgræsbane:

foto

 

 

 

 

 

I øvrigt er noget af det fede ved kvindefodbold, at der er meget, meget få, der filmer, og med den kultur, der er blandt herrefodboldspillere i disse år (ingen nævnt – ingen glemt), så er det en befrielse at se nærkampe uden spillere, der ruller hele vejen til kiosken eller er døden nær. Det er faktisk temmelig uklædeligt for sporten.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s